 |
Teknologi er ikke blot maskiner. Den er også de produkter, der
produceres og den måde arbejdet er organiseret på.
(Solidaritet) |
Tecnologi
Begrebet teknologi er forholdsvist nyt i daglig tale. Ofte tales der om «ny»
teknologi. Men hvad med den teknologi, der ikke er ny? Hvad omfatter den? Ja, den må
omfatte den store mangfoldighed af andre og kendte teknologier, der jo også har været
nye engang.
Der er i de senere år fremkommet en mængde sproglige sammenhænge,
hvor
teknologibegrebet anvendes, f.eks. teknologipolitik, teknologivurdering
og teknologiaftaler. Eller begrebet er blevet anvendt som
tillægsord, f.eks. teknologisk arbejdsløshed og teknologisk afhængighed.
Endelig er der
herhjemme oprettet forskellige institutioner med betegnelsen teknologi,
f.eks.
Teknologinævnet (under
Folketinget).
Alle disse særlige betegnelser antyder en stigende opmærksomhed omkring
konsekvenserne for samfundsudviklingen af den teknologiske udvikling. Lige så vigtig er
dog at betragte den
omvendte sammenhæng, nemlig konsekvenserne for
teknologiudviklingen af den samfundsmæssige udvikling.
Det er under alle omstændigheder nødvendigt at finde frem til en nogenlunde entydig
bestemmelse af, hvad selve teknologibegrebet omfatter. Selvom den væsentligste del af
uenighederne om teknologiens betydning for samfundsudviklingen har med
interessemodsætninger at gøre, så kan en del af uenigheden tilskrives uklarheden om,
hvad teknologi er for en «størrelse». Teknologidebatten vil vinde betydeligt ved, at
man kan blive enige om, hvad man begrebsmæssigt er uenige om.
En udbredt definition af teknologi er, at «teknologi er læren om de tekniske
videnskaber». Denne definition minder lidt om den amerikanske brug af ordet
«technology», som i vidt omfang bruges i betydningen «viden om brugen af teknik». En
lignende definition benyttes i megen nyere økonomisk litteratur, hvor teknologi indgår
som en produktionsfaktor på linie med maskiner, bygninger, arbejdskraft og jord.
Disse definitioner er dog utilstrækkelige til vores formål. For det første er de
ikke i overensstemmelse med nyere sprogbrug. F.eks. er en teknologiaftale ikke en aftale
om «læren om en teknisk videnskab»; en teknologiaftale er en aftale mellem
arbejdsgivere og arbejdstagere om betingelserne for, hvordan ny teknologi skal indføres
på en arbejdsplads.
For det andet, og mere væsentligt, så er definitionerne uanvendelige, når hensigten
er at prøve at begribe teknologiens samfundsmæssige sammenhænge; hvad enten vi er ude
på at forstå betingelserne for eller konsekvenserne af samfundets teknologiudvikling.
Definition af teknologi
Det får ingen umiddelbare konsekvenser for samfundet at nogen har en viden om, hvordan
man kan lave sandaler eller kan bygge et
atomkraftværk. Samfundet påvirkes heller ikke
synderligt ved at nogen blot anskaffer sig en sandalfremstillingsmaskine eller bygger et
atomkraftværk. Det er først, når der organiseres en arbejdsstyrke til at anvende
maskinerne, at der bliver tale om en omdannelse af råvarer til produkter, af læder til
sandaler eller uran til elektricitet. Det er i virkeligheden kun såfremt disse produkter
bliver fremstillet og
taget i brug, at teknologien vil påvirke samfundet.
Teknologibegrebet skal således kunne omfatte både teknologiens tilblivelse og dens
anvendelse. F.eks. skal begrebet kunne anvendes til at analysere, hvordan atomkraftværket
bliver til, og hvad der sker under atomkraftværkets drift. Begrebet skal således kunne
rumme et utal af handlinger, processer og tilstandsændringer.
For at få hold på disse ændringer må vi dels kunne beskrive nogle
øjeblikstilstande, dels kunne analysere overgangen fra en tilstand til en anden. Til det
formål må der anlægges to grundlæggende betragtninger: En
struktur-betragtning,
der sætter os i stand til at beskrive og analysere relativt stabile forhold, og en
proces-betragtning,
der gør det muligt at analysere bevægelse og forandring.
Strukturbetragtningen fokuserer på, hvilke bestanddele teknologien består af, og
hvordan disse dele indbyrdes er sammensat eller struktureret. Det må beskrives, hvilke
forskellige slags maskiner, materialer og arbejdskraft der bruges, hvilke typer af viden
der indgår, hvilke forskellige
organisationsformer der
anvendes, og hvilke produkter der fremstilles.
Procesbetragtningen handler om at klarlægge, hvilke forskellige tilstandsændringer
(processer) der indgår i den beskrevne struktur under teknologiens drift. Det må
beskrives, hvad der sker med maskinerne, materialerne, arbejdskraften, vidensdelen og
arbejdsorganisationen.
Vores helhedsorienterede definition af teknologibegrebet går ud på at dele
teknologien op i fire
hovedbestanddele. Her ud fra bestemmes teknologiens
struktur. Disse bestanddele, som tilsammen udgør kernen i vores teknologibegreb, er:
Teknik,
viden,
organisation og
produkt. Kort formuleret definerer vi
teknologi således:
Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine
livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt.
Læg mærke til, at vi ikke kun henviser til de
materielle livsbetingelser,
altså til frembringelsen af håndgribelige ting. Teknologibegrebet kan også omfatte
ikke-materielle
livsbetingelser. Hensigten er at indbefatte en række uhåndgribelige produkter
i
teknologibegrebet, som f.eks. serviceydelser, administration eller rekreation.
I Figur 1 har vi vist teknologibegrebet som sammensat af brikker i et puslespil for at
antyde, at de forskellige dele hænger uadskilleligt sammen.
Fig.1 Teknologiens fire bestanddele.
I det følgende går vi et skridt videre med teknologidefinitionen og fortsætter med
at underopdele teknologibegrebet, nu hvad de enkelte bestanddele angår. Samtidig
tilføres definitionen en procesbetragtning.
Teknik
Den mest håndgribelige bestanddel af teknologien er indeholdt i begrebet
teknik.
Dette omfatter de fysiske hjælpemidler, som teknologien består af, d.v.s. værktøj og
maskiner af enhver art. Disse sammenfatter vi under betegnelsen
arbejdsmidler.
Undertiden betegnes disse også «hard-ware».
Men teknik-begrebet forstået ud fra en procesbetragtning, som
teknisk proces,
fordrer at vi også indbefatter de materialer af enhver art, der indgår i processen.
Både de materialer som i større eller mindre grad bearbejdes i processen, d.v.s.
råvarer eller halvfabrikata, og de materialer som forbruges i processen, f.eks.
fyringskul eller katalysatorer. Alle sådanne input betegner vi
arbejdsgenstande.
Endelig må enhver teknisk proces igangsættes, og som oftest også holdes i gang,
under medvirken og brug af menneskelig fysisk
arbejdskraft.
Vi definerer altså også den menneskelige arbejdskraft ind i teknikbegrebet. Ud fra en
strukturbetragtning kan dette virke overflødigt, men procesbetragtningen gør det
nødvendigt: Den tekniske proces vil være uforklarlig, hvis den ikke
samtidig
opfattes som en menneskelig
arbejdsproces. Såfremt der ikke indgår menneskelig
arbejdskraft, er der tale om en ren naturproces, som f.eks. når et nedfaldent æble
begynder at gære.
Teknik defineres som sammenføjningen af arbejdsmidler, arbejdsgenstande
og arbejdskraft i arbejdsprocessen.
Viden
Som allerede nævnt indgår menneskets
viden om teknikkens anvendelse i
teknologien. Denne kunne også kaldes for den psykiske arbejdskraft. I moderne jargon
tales ofte om «soft-ware».
Strukturelt underopdeler vi også denne bestanddel. En meget væsentlig del består af
de erfaringer, som gradvist opsamles i tilknytning til selve arbejdsprocessen. Mennesket
prøver sig frem og bliver mere behændig til at håndtere arbejdsmidler og
arbejdsgenstande. Samtidig huskes hvordan processen gennemføres mest hensigtsmæssigt.
Denne overvejende konkret empirisk baserede viden betegner vi
kunnen. Man taler
også om «know-how» i den forbindelse.
Imidlertid er der efterhånden sket en større og større adskillelse mellem det man
kalder for håndens og åndens arbejde. Dette betyder at der finder en teknologisk
videndannelse sted udenfor selve arbejdsprocessen, først og fremmest baseret på
videnskabelig forskning. Vi kalder denne type viden for teoretisk
indsigt. Ind
imellem ser man denne omtalt som «know-why». Denne indarbejdes siden hen i
arbejdsprocessen enten direkte, som personbåren indsigt, eller indirekte og indbygget i
arbejdsmidlerne, f.eks. i automatiserede styresystemer eller i såkaldte ekspertsystemer.
Naturligvis findes der mange mellemformer mellem kunnen og indsigt, mellem praksis og
teori. Eksempelvis findes et begreb som «tavs viden», som ikke
direkte hidrører fra erfaringer fra tidligere arbejdsprocesser eller videnskabelig
søgen. Dette aspekt har snarere med kreativitet at gøre. Denne form for viden kan
betegnes
intuition.
De processer, der er indeholdt i vidensbestanddelen, kan sammenfattes som
søge- og
læreprocesser.
Viden defineres som sammenføjningen af kunnen, indsigt og intuition i
arbejdsprocessen.
Organisation
Teknologibegrebet er nu defineret til at indeholde bestanddelene teknik og viden. Men
vi mangler at gøre rede for hvad det er, der sammenføjer disse bestanddele og de nævnte
processer.
Vi har valgt fællesbetegnelsen
organisation for denne sammenføjende
bestanddel af teknologien. Hermed forstås først og fremmest arbejdsprocessens
organisering. Hos mange teknologiteoretikere er denne del indbefattet i «soft-ware»
begrebet. Da vi mener, at viden og organisation er to kvalitativt forskellige bestanddele,
kunne det være fristende at kalde organisationsdelen for «org-ware» for at markere
denne forskel.
Det væsentligste strukturelle indhold i denne bestanddel rummes i begrebet
arbejdsdeling, altså arbejdsprocessens opsplitning
i forskellige delprocesser. Nogle udføres samtidigt og relativt uafhængige af hinanden i
en såkaldt
horisontal arbejdsdeling. Andre processer er mere eller mindre
afhængige af hinanden og indbygget i en hierarkisk struktur som udtryk for en
vertikal
arbejdsdeling.
En anden vigtig sondring er mellem den del af arbejdsdelingen, som er
teknisk
betinget, og den del, som er
socialt betinget. At arbejdsdelingen er teknisk
betinget betyder, at den er bestemt af den måde som arbejdsmidlerne er struktureret på.
Denne struktur er bestemmende for hvordan arbejdskraften skal indgå, og den er som oftest
ikke umiddelbart til at lave om, når den først er etableret.
Den socialt betingede arbejdsdeling består af den opdelingen af den samlede
medarbejderstab i en virksomhed på forskellige funktionsområder, som ikke er teknisk
begrundet. Vertikalt finder vi nogle personer, som leder og fordeler andres arbejde, ikke
så meget af hensyn til den tekniske gennemførelse af produktionen, som af hensyn til
kontrollen med arbejdets intensitet og dermed produktiviteten. Den socialt betingede
arbejdsdeling er endvidere tydelig ved den
kønsbestemte arbejdsdeling.
En procesbetragtning på organisationen viser, at arbejdets opsplitning nødvendigvis
må modsvares af dets aktive sammenknytning. Denne kommer primært istand gennem
forskellige former for
ledelse og koordination. Den proces, der er tale om, er
primært en
kommunikationsproces.
Kommunikationen
er enten personbåren eller kommer istand på mere eller mindre mekanisk eller elektronisk
vis.
Organisation defineres som ledelse og koordination af arbejdsdelingen i
arbejdsprocessen.
Produkt
Teknologibegrebet har nu tre bestanddele: Teknik, viden og organisation. Vi stopper dog
ikke her.
Vi medtager tillige det, der kommer ud af arbejdsprocessen, dvs. det umiddelbare
resultat af at kombinere teknik, viden og organisation; hvad enten dette resultat har form
af en materiel ting eller en serviceydelse. I vores teknologidefinition angives hensigten
med teknologien at være at genskabe og udvide menneskets livsbetingelser. Det er disse
teknologi-skabte betingelser, som udgør den fjerde bestanddel af vores teknologibegreb,
og som vi giver den korte betegnelse
produkt.
Herved adskiller vi os afgørende fra de fleste andre teknologidefinitioner. Da det kan
være vanskeligt at begribe, hvorfor vi medtager produktet i teknologidefinitionen,
anføres de væsentligste begrundelser i det følgende:
- Vi tilsigter et helhedsorienteret teknologibegreb, som gør det muligt for os
at forstå hele den formålsrettede arbejdsproces under et. Mens andre
teknologidefinitioner kun opfatter teknologien som et middel til at opnå målet, et
produkt, så ser vi teknologien, herunder produktet, som et middel til at
tilfredsstille nogle behov eller til at løse nogle problemer.
- Valget af teknik, viden og organisation er intimt forbundet med valget af produkt. Ofte
vælges produktet først, og dette valg bestemmer da den kombination af teknik, viden og
organisation, som bringes i anvendelse. Hvis produktvalget f.eks. er en plastiksandal, vil
der blive valgt en helt anden kombination, end hvis produktvalget havde været en
lædersandal. Det konkrete valg af kombination af teknik, viden og organisation er
uforklarligt uden inddragelse af produktvalget. Omvendt forekommer det også, at valget af
et bestemt produkt må forklares med reference til et forudgående valg af kombination af
teknik, viden og organisation.
- Brugeren af den ene eller anden type sandal vil muligvis få sit umiddelbare behov for
fodbeskyttelse opfyldt uanset produktvalget. Men i det øjeblik vi ser på den brugsproces,
som sandalen indgår i, vil forskellen træde tydeligt frem, f.eks hvis sandalen skal
repareres. Da kan plastiksandalen lige så godt smides ud med det samme og brugeren købe
en ny; mens sandsynligheden for at lædersandalen kan repareres og således «genbruges»
er meget større. Skønt de to produkter tilsyneladende har samme brugsværdi i
form af fodbeskyttelse og luft til tæerne, er der forskel på brugerens nytte af dem.
- De fleste produkter og tjenesteydelser er også varer. De føromtalte sandaler
fremstilles ganske vist for at de skal bruges af andre mennesker i kraft af deres
brugsværdi. Men sandal producenterne forærer dem ikke væk. De sætter pris på at få
et eller andet - oftest penge - i bytte for dem. Disse penge bruges primært til at
opretholde og udvide sandal produktionen. Dette er i virkeligheden det egentlige formål
med produktionen. Det er med andre ord sandalernes egenskab af vare eller bytteværdi,
der er det igangsættende motiv: Arbejdsprocessen sættes i gang for at nogen kan opnå et
økonomisk overskud eller profit. Den er derfor tillige en værdiøgningsproces.
Uden en opfattelse af produktet som bytteværdi og arbejdsprocessen som
værdiøgningsproces bliver afgørende forhold i arbejdsprocessens konkrete udformning
aldeles uforklarlige.
- Hvad enten produktet er en maskine, en sandal eller en serviceydelse, så er det ofte
tillige et hjælpemiddel i en efterfølgende arbejdsproces. Med andre ord bruges produktet
i almindelighed før eller siden som led i en ny kombination af teknik, viden og
organisation. Derfor er produktet afgørende for at forstå, hvordan de enkelte
teknologier er hinandens forudsætninger, og det er derfor sjældent tilstrækkeligt at se
på den enkelte teknologi i isolation. Uden en opfattelse af produktet som formidler af
sammenhængen mellem en tidligere og en ny arbejdsproces, bliver den teknologiske og
samfundsmæssige udvikling uforståelig.
Produkt defineres som arbejdsprocessens resultat. Det indeholder
brugsværdi og ofte tillige bytteværdi.
Bestanddelene som analysefelter
Som sagt hænger teknologiens fire hovedbestanddele uadskilleligt sammen i
virkeligheden. Når vi alligevel har delt teknologibegrebet op, er det for at kunne
beskrive og analysere teknologiens indre strukturer og processer. De fire bestanddele skal
derfor i høj grad opfattes som
analysefelter for studiet af teknologiens
struktur og processer.
Det kan nogen gange være svært at finde ud af, hvordan man kommer i gang med en
analyse af en given teknologi. Her kommer opdelingen i analysefelter til hjælp. Alt efter
hvad man er interesseret i at finde ud af, kan man vælge at gribe analysen an med
udgangspunkt i et af felterne. Man kan så gradvis bevæge sig over i de andre felter,
indtil man er kommet hele vejen rundt.
Som analysefelt betragtet giver
teknikdelen f.eks. anledning til at undersøge
sammenhængen mellem arbejdsmidlerne og arbejdsgenstandene på den ene side og
arbejdskraften på den anden side. Denne sammenhæng sætter så væsentlige
problemområder på dagsordenen som det fysiske
arbejdsmiljø
eller overvejelser over økonomisering med arbejdskraften.
Teknologiens
vidensdel giver som analysefelt betragtet f.eks. anledning til
undersøgelser af sammensætningen af kunnen og indsigt, af den personbårne og den
maskinbårne indsigt, og af den tavse og den dokumenterbare viden. Disse problemstillinger
handler bl.a. om studier af arbejdskraftens kvalifikationer. Analysefeltet er også
udgangspunkt for undersøgelser af det
psykiske
arbejdsmiljø.
Organisationsdelen har et væld af problemstillinger at byde på. Et afgørende
problemfelt udgøres af modsætningen mellem de mennesker, der leder og fordeler arbejdet
i arbejdsprocessen, og dem, der skal udføre arbejdet. Væsentlige aspekter af denne
modsætning kommer til udtryk i forholdet mellem den horisontale og den vertikale
arbejdsdeling, og mellem de teknisk og de socialt betingede sider af arbejdsdelingen. Et
andet vigtigt modsætningsforhold at have for øje er mellem den personbårne og den
mediebårne kommunikation. Analysefeltet er rammen for undersøgelser af det sociale
arbejdsmiljø.
Vi har allerede i præsentationen af
produktdelen været inde på en række
centrale problemstillinger, som dette analysefelt giver anledning til at kigge på.
Det skal fremhæves, at ingen af de nævnte analyser bør stå alene. De er
delanalyser. Først når de kobles sammen, bliver der tale om en
teknologianalyse.
Det er muligt at vælge at gå i dybden med et af felterne, men en sådan dybdeboring skal
altid inkludere en reference til de andre felter. Ellers er der stor sandsynlighed for, at
man overser væsentlige forklaringssammenhænge.
Vores teknologidefinition skal således opfattes som
begrebsramme for
teknologianalysen. Definitionen kan så at sige bruges som «dagsorden» eller disposition
for denne analyse.
De anførte analyse eksempler viser, at der indgår mennesker i alle analyserfelterne.
Teknologianalysen må derfor ofte benytte sig af samfundsvidenskaberne (f.eks.
sociologi) eller humanvidenskaberne (f.eks. psykologi).
Den teknologiske ændringsproces
I dette afsnit vil vi analysere den ændringsproces, som virksomhedernes og dermed
samfundets teknologi hele tiden undergår. Denne proces kaldes også for den teknologiske
udvikling.
Et af hovedformålene med hele denne artikel er netop at levere de teoretiske og metodiske
værktøjer til at begribe denne udvikling.
I det foregående indførte vi grundelementerne i vores teknologiopfattelse i form af
forskellige struktur- og proces-betragtninger. Men selvom vi har lagt vægt på bevægelse
og sammenhænge har vi i virkeligheden kun præsenteret et
statisk
teknologibegreb. De processer, som vi har omtalt, er jo arbejdsprocesser, som
gentages
time for time eller dag for dag.
Det vi vil antyde i dette afsnit er, at vores definitoriske begrebsramme kan danne
udgangspunktet
for studiet af den teknologiske ændringsproces. Det man ofte er interesseret i at finde
ud af er, hvordan en given teknologi vil blive ændret, både som følge af interne
modsætninger og problemer, og som følge af eksterne påvirkninger.
Af figur 1 fremgår det symbolsk, at det ikke er en hvilken som helst teknik, der
passer til en hvilken som helst viden, organisation eller produkt, o.s.v. Desuden antyder
figuren, at ingen af delene kan fungere i isolation, men at delene udgør en
enhed.
En væsentlig del af teknologianalysen går ud på at finde ud af, hvad der sker med
brikkerne såfremt en af dem ændrer form og indhold, d.v.s. ændres kvalitativt: Vi
hævder, at da må de tre andre brikker også ændres kvalitativt, for at der fortsat kan
være sammenhæng i teknologien. Hvis det ikke sker, da vil den første ændring ikke
kunne gennemføres, og ændringsforsøget går i sig selv. Det er muligt at ændringerne
sker med en vis træghed; men med tiden vil der skulle skabes en
ny indre
overensstemmelse, for at den nye teknologi kan fungere og bestå.
Det er
ikke på nogen måde givet på forhånd, hvilke ændringer en given
ændring i en af bestanddelene vil afstedkomme i de andre. Se blot på brikkerne, og det
vil være tydeligt, at hver eneste brik har «løse» ender udadtil, som kan formes på
uendelig mange måder. Hvilke måder disse ender formes på, afhænger af teknologiens
øvrige samfundsmæssige sammenhænge. Arten af disse sammenhænge kommer vi tilbage til
om lidt.
Fremstillet på denne måde betyder det, at der hele tiden opstår problemer med
sammenføjningen i arbejdsprocessen af f.eks. den tekniske proces med vidensdelens søge-
og læreproces eller med organisationsdelens kommunikationsproces. Disse problemer er et
afgørende studiefelt for teknologianalysen; dens umiddelbare formål er ofte at pege på
mulige veje til problemernes løsning.
Disse betragtninger giver anledning til vores grundlæggende teknologiteoretiske tese:
De fire bestanddele af teknologien er således forbundne, at en kvalitativ ændring
af blot en af bestanddelene vil medføre kvalitative ændringer af de andre tre
bestanddele.
Figur 2: Teknologiens samfundsmæssige sammenhæng
Teknologi og samfund
Som antydet sættes teknologiens egen ændringsprocess ikke i gang af sig selv.
Tværtimod er den en del af en
dialektisk proces i
samspil med ændringer i samfundet. I figur 2 er antydet nogle eksempler på hvilke
samfundsmæssige forhold der er i spil. Placeringen af de enkelte forhold i puslespillet
skal ikke tages særlig bogstaveligt. Snarere skal figuren antyde, at alle de nævnte
forhold har indflydelse på alle teknologiens elementer - og, som sagt, omvendt.
Men det skulle være klart, at såfremt et af de samfundsmæssige forhold undergår en
kvalitativ ændring, da vil det påvirke teknologien og afstedkomme en ændringsproces i
teknologien for at forsøge at oprette en overensstemmelse mellem brikkerne. Indtil en
anden ændring indtræffer. I virkeligheden vil der altid og ustandseligt være større
eller mindre bevægelse i billedet. Brikkerne er aldrig i fuldstændig statisk ro.
J.M.
Sumber;//
www.google.com
